Tagging af koncert.
Et dagligbrugsscenarium. Case: Helena.
Helena er 18 år, går på HF, i sin fritid aktiv omkring i den lokale afdeling af enhedslistens ungdom. Hun bor hjemme hos sine forældre, men påregner at flytte til København, så snart HF er overstået.
Helena har ikke nogen præcise fremtidsplaner, men tænker at arbejde kreativt eller noget med mennesker.
Det er helenas tredje besøg på Roskilde Festival, og hun føler sig allerede som en garvet festivalgænger. Hun tager derned søndag aften, når camping pladsen åbner, for at få en god plads, tæt på koncert området, sine veninder og den store lejr for Enhedslistens ungdommer.
Da onsdagens første koncert, med et skotsk støjrock band med et klart politisk budskab, er slut, ser Helena en tekst der kører henover storskærmene i siderne af scenen. På trods af helenas lettere omtågede tilstand, forårsaget af pap-rødvin, en dårlig udgave af Marrocan gold samt en masse dans, forstår hun alligevel hvad det går ud på; Man kan skrive et ord som en sms besked, der så vil stå på storskærmen.
Hun havde ellers tænkt sig at se hvad er der skete over ved world stage men hendes lyst til at gøre en lille forskel bliver dog pirret. Da hun samtidig ser at overskuddet går til røde Kors er hun fanget.
Hun fastholder opmærksomheden på skærmen, og læser at man opfordres til at skrive om hvad man synes om koncerten, og hun læser at man skal sende et ord til tlf.nr. 1219.
Helena tænker et stykke tid, hun vil gerne sende et ord, der er individuelt, intelligent og samtidig motiverende for de andre koncertgæster. Hun mener ikke at koncerten var det bedste hun havde set, og føler ikke at de helt positive tillægsord er på sin plads her.
Koncerten er nu overstået, musikerne er væk fra scenen, lyset bliver dæmpet, og de første ord begynder at dukke op. Øv! Tænker Helena, det ord tænkte jeg også på!, hun bliver først lidt irriteret, men lægger mærke til at ordene skifter udseende. Aha, tænker hun, de ændrer sig, alt efter hvor mange der skriver det samme! Opmuntret, skriver hun det ord hun tænkte på først, og ser med tilfredshed at ordet umiddelbart efter ændrer sig en smule på storskærmen, lige efter at hun har modtaget et bekræftelsessvar fra teleselskabet.
Helena bliver stående et stykke tid og ser flowet af ord. Hun observerer andre gængeres reaktioner, og mærker en fællesskabsfølelse. Da hun også mærker at virkningen af hendes brandert er ved at gå over, og at hun samtidig er begyndt at fryse en smule, beslutter hun sig for at gå videre og finde sine veninder.
Nødvendighedsscenarium. Case: Robert.
Robert er 34 år og arbejder som studiemusiker i et pladestudie i Berlin. Robert arbejder hårdt i en branche, hvor jobbene ikke hænger på træerne, men han har dog, inden for de sidste par år, ikke været nødt til at arbejde ved siden af.
Han har taget sig en velfortjent ferie med nogle gamle venner tilbage fra konservatoriumtiden. Da musikken er meget central for dem alle sammen, var Roskilde Festivallen et oplagt feriemål.
Robert er godt kørt op efter en fed elektronisk koncert fra en relativ ny DJ duo fra Barcelona på en af de store scener, han føler sig varm og glad. Efter koncerten er slut, står Robert og snakker med sine venner, mange års erfaring fra dansegulve og koncertsteder har lært dem kunsten ikke at blive væk fra hinanden.
De står og snakker om koncerten, som de mener er en af gruppens bedste, og lægger ikke mærke til at folk kigger stadig op mod scenen på trods af, at koncerten er forbi. En af Roberts venner Jürgen, er den første der lægger mærke til storskærmene ”Guck mahl, was ist den doch?” ”Ahh, ein konkurrenz mit SMS!” Robert og hans venner er nu fokuserede på skærmen, de noterer sig, at hvis det samme ord bliver sendt til storskærmen, begynder det at slås med de andre ord. Og de ord der ikke klarer sig, de dør. Opmuntret af skærmens dejlige arkadespils retrofølelse i ti meters højde, gør dem legesyge. Det er nemt og billigt at være med, og man får, umiddelbart efter en tekstbesked er afsendt til tlf.nr. 1219, et bekræftende svar fra teleselskabet.
Da der er forskellige holdninger i gruppen til den nys overståede koncert, begynder de straks at skrive det samme ord igen og igen. Gruppen deler sig i to, den ene skriver Weltklasse, den anden skriver Bohren. De kæmper en brav kamp et stykke tid, Weltklasse ser ud til at vinde for en tid, men lidt efter, må begge ord se sig slået af et for dem, ukendt dansk ord.
En halv time senere går de grinende videre.
De undrer sig over hvad det danske ord mon betød. Da de spørger nogle danskere hvad det betyder, grinte de fjoget. Det var først senere på natten da Jürgen har en tête à tête med en dansk pige fra en lejr af vistnok unge danske venstreorienterede, at han finder ud af, hvad ordet på fem bogstaver betyder.